Den styrkede pædagogiske læreplan

Kontakt os

Vuggestuen Fjordløkken
Fjordløkke 1
6200 Aabenraa
Tlf: 73 76 87 67

E-mail: mkni@aabenraa.dk

Åbningstider

Mandag kl. 06.45 – 16.45
Tirsdag   kl. 06.45 – 16.45
Onsdag  kl. 06.45 – 16.45
Torsdag  kl. 06.45 – 16.45
Fredag    kl. 06.45 – 15.45
Hvem er vi?

Her beskriver vi kort vores stamoplysninger, pædagogiske profil og lokale forhold. Det kan for eksempel være børnegruppens sammensætning og forskellige forudsætninger, de fysiske rammer, geografisk placering og andre ting, der har betydning for vores pædagogiske arbejde.

Vuggestuen Fjordløkken er en selvejende institution under Foreningen De Danske Børneinstitutioner. Vi er normeret til ca. 45 børn i alderen 0-2 år. Børnene er fordelt på de fire stuer blå, rød, gul og grøn. Udover stuerne har vi et fællesrum, som bruges til fælles aktiviteter og gruppeopdelinger. 

Vi er 15 medarbejdere i vuggestuen: en leder, en kontorassistent, en køkkenleder og 12 pædagogisk personale, som hver er fast tilknyttet én stue. 

Vuggestuen ligger i den sydlige del af byen i nærheden af skov og strand. Her er gode stisystemer i området, som vi benytter os af, og her kan børnene trygt få lov til at gå uden en voksen i hånden.
Vi har en helt unik naturlegeplads, hvor børnene kan boltre sig i et bakket terræn, og som er specielt udfordrende for deres motorik, sanser og udvikling.
Vuggestuen er certificeret som ”Grønne Spirer”. Vi vægter vores udeliv højt, og det er en stor del af vores hverdag og pædagogik. På vores legeplads undersøges og eksperimenteres der. Her er der masser af plads og mulighed for fordybelse. Her undersøges kryb og kravl, og der duftes til krydderurter. Vi samler æbler og sidder sammen og skærer dem ud for at spise dem. Mellem bakkerne har vi en shelter, som bruges til leg og hygge. Her læses en god bog, og i sommerperioden sover nogle af de ældste børn til middag i shelteren.
På det plane areal ud for stuerne er der mulighed for at lære at cykle, lege i sandkassen, få en gyngetur eller nyde måltiderne ved de små bordbænkesæt.
Desuden har vi med vores klapvogne og ladcykler god mulighed for at komme rundt i området og ind til byen. Her benytter vi os af ture til biblioteket, havnen, legepladser, slotsparken med mere.

I vuggestuen Fjordløkken er det vigtigt, at vi ser livsglade og aktive børn. Vi arbejder grundlæggende ud fra det enkelte barns behov og perspektiv. Vi ved, at barnet har brug for omsorg og tryghed med tilknytningspersoner i en hverdag, hvor barnet føler sig set, anerkendt og medinddraget. Vi sikrer, at det enkelte barn oplever gode relationer samt ro og tid til fordybelse i overskuelige rammer, i mindre såvel som større grupper.
I samarbejde med forældre skaber vi rammer for den sunde opvækst, så der er grundlag for at skabe en sammenhæng i barnets hverdag med trivsel, udvikling, læring og dannelse.
I vuggestuen ser vi det som vigtigt, at der er plads til mangfoldighed. Vi ser det som en vigtig opgave, at alle får lige muligheder for at udvikle deres fulde potentiale, og at børnene oplever, at de er en del af et meningsfuldt fællesskab. 

I vores køkken har vi Lotte, der som køkkenleder står for alle måltider. I køkkenet tilberedes 2 mellemmåltider og et varmt hovedmåltid. Børnene får en sund, nærende og alsidig kost, som er med til at give dem sanselige oplevelser og i et fællesskab tilegner de sig en udviklende madkultur. Vi er bevidste om kvaliteten og hvilke produkter, der anvendes i madlavningen. Vi handler økologisk og er certificeret med ”Det Økologiske Spisemærke i Sølv”.

Vi ser vuggestuens morgenmodtagelse som en betydningsfuld start på dagen. Vi skaber rammer og rutiner, som hjælper barnet til at tackle overgangen mellem dét at tage afsked med sine forældre og sige goddag til en ny dag i vuggestue

 

Pædagogiske grundlag

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.” 

”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.” 

”De centrale elementer er: 

      • Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.
      • Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
      • Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
      • Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
      • Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
      • Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
      • Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
      • Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
      • Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.”

”Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.”

”Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 14

Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber

 Først forholder I jer til de fem elementer: 

      • Børnesyn
      • Dannelse og børneperspektiv
      • Leg
      • Læring 
      • Børnefællesskaber. 

I kan beskrive elementerne samlet eller hver for sig.

 De øvrige elementer i det pædagogiske grundlag skal ifølge loven fremgå særskilt af den pædagogiske læreplan. Disse elementer forholder I jer til lidt senere. 

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 15

Børnesyn

Vi mener, at hvert enkelt barn er unikt og skal respekteres for det, barnet er. Vi ser det enkelte barns ressourcer og udviklingspotentialer som vigtige elementer i processen mod, at barnet på sigt kan mestre eget liv. 
Barnet skal opleve sig set, hørt og forstået og dermed føle sig værdifuld i samværet med andre børn og voksne. Vi lægger vægt på et omsorgsfuldt miljø, der giver plads til udvikling i trygge rammer. Vi respekterer alle barnets følelser, f.eks. når det udtrykker tristhed, vrede eller glæde, og vi hjælper barnet med at sætte ord på følelsen og på, hvad der har udløst den givne følelse.
I vuggestuen skal barnet møde nærværende, omsorgsfulde og tryghedsskabende voksne. Det gør vi ved at tage udgangspunkt i det enkelte barns behov for omsorg. Vi anerkender det enkelte barn for det, det er, og følger, stimulerer og støtter op om barnets leg, nysgerrighed og initiativ, for at nå dets nærmeste udviklingszone. Vi lader det møde udfordringer, som er passende for barnets udviklingsniveau. 
Dagen i vuggestuen er pædagogisk tilrettelagt omkring faste rutiner og aktiviteter, som skal medvirke til, at barnet oplever genkendelighed, tryghed og mulighed for at overskue dagens gang. Dagens rutiner og aktiviteter er tilrettelagt sådan at barnet inddrages og får medbestemmelse. 

Sådan gør vi – eksempler:

– Barnet kan fx vælge hvilken sang, der skal synges, hvilken bog der skal læses, hvilken leg det gerne vil lege, om det vil have sovs på kartoflerne.
At vi giver barnet medbestemmelse betyder ikke, at barnet kan bestemme alt, fx at det vil have sandalerne på i regnvejr. Men det betyder, at barnet ses, høres og oplever sig forstået. Det er den voksnes opgave at sætte ord på, hvad barnet ønsker, og på hvad der er muligt. Fx ved at sige: ”Jeg kan se, at du gerne vil have dine sandaler på ud at lege. De er også rigtig flotte, men i dag er det regnvejr, så der skal du have gummistøvlerne på.” 
– Det er den voksnes opgave at hjælpe barnet med at sætte ord på de følelser, som barnet oplever. Fx: ”Jeg kan se, at du bliver rigtig ked af, at du ikke kan få dine sandaler på ud og lege”. 

– Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns og børnegruppens interesser og behov. Det betyder, at vi om formiddagen ofte deler børnegruppen i mindre grupper ud fra pædagogiske overvejelser for at skabe rum og ro til fordybelse og uforstyrret leg. Fx aldersopdeler børnene for at give de ældste børn mulighed for at bygge med legoklodser, uden at de yngre børn ødelægger, det der bygges eller for at give de yngste børn mulighed for at lege trygt og uforstyrret på gulvet uden, at de ældre børn løber omkring dem. 
De mindre grupper kan også sammensættes ud fra pædagogiske overvejelser om, hvordan behov eller udfordringer hos et eller flere børn bedst imødekommes via en særlig gruppesammensætning, som hermed støtter op om det pædagogiske arbejde.

Dannelse og børneperspektiv

Som et led i en dannelsesproces skal børnene lære at forholde sig til deres omverden og agere i den. Vi har i vuggestuen et ansvar for at skabe rammer og sammenhænge i børnenes hverdag. Vi skal følge barnets spor og være nysgerrige på, hvad barnet er optaget af. Når vi er nysgerrige og inddrager barnets perspektiv, giver vi barnet ny indsigt i dets verden. 
Alle børn skal – uanset den kultur de har med sig – føle, at de voksne ”vil mig noget”, så barnet føler sig set, hørt og forstået.

Barnet vil og søger fællesskaber, relationer og interaktioner med andre børn og voksne, og det gør sit bedste for at indgå i samspil. Her er det vores opgave at støtte barnet og lære det at være en del af fællesskabet. 
Det sker fx i lege, ved fælles spisetider, samlinger og aktiviteter. Alt dette er væsentlige dannelsesrum, hvor legen har høj prioritet.
I fællesskabet lærer barnet, hvordan verden hænger sammen, hvordan det bliver mødt, og om hvad det kræver at begå sig i samvær med andre børn og voksne.

 Vi skal invitere barnet til at være aktivt deltagende, så det kan gøre sig erfaringer med konkret deltagelse i demokratiske sammenhænge Vi inddrager barnet i hverdagen og dens rutiner. Her får det mulighed for at øve sig i at blive selvhjulpent og tage egne beslutninger, og det inddrages også i fællesskabets normer. Vores opgave er her at være støttende, nærværende og anerkendende og fastholde det i det gøremål, som det er i gang med. Her er vi rollemodeller og bruger sproget aktivt sammen med barnet. 

Barnets hverdage i vuggestuen bidrager til, at barnet kan blive udfordret og efterhånden lære at mestre. Barnet gør sig erfaringer, som er medvirkende til, at det trives, udvikles, lærer og dannes til et sundt, robust og stærkt menneske. Her vil barnet uundgåeligt møde udfordringer, modstand, uenigheder og konflikter. Barnet mærker, at vi tager det alvorligt, og møder det med støtte og anerkendelse. Det får derved en oplevelse af at kunne klare sig, og det får indsigt i sine egne grænser. 

Sådan gør vi – eksempler:

I Vuggestuen Fjordløkken passer vi på hinanden, tager hensyn til hinanden, og vi øver adfærdsformer.
–  her sidder vi pænt ved bordet, der råbes ikke, vi sidder på vores stol, vi venter på tur og hjælper med at sende maden rundt.
– I garderoben går man uden om hinanden og ikke over hinanden, og vi kan hjælpe hinanden med fx at lægge en hue op på den garderobehylde, som vennen ikke kan nå.
– Vi hjælper hinanden med at trøste, vi griner sammen, og vi kan være fjollede sammen. Det sker i forskellige situationer og kontekster, hvor det er helt naturligt og oplagt, og hvor det er ok. Det kan være, at man bliver ked af det, når en anden tager den legeting, man selv var i gang med, og her anerkender vi barnet ved at sætte ord på følelserne. Vi griner, når der synges om numsen, der siger prut, og vi kigger på hinandens skøre ansigter, når vi leger, at vi lugter en prut, eller når vi til fastelavn ser sjove ud med store briller.   
– Vi støtter børnene i at invitere andre børn med ind i legen, og ligeledes respekterer vi barnets behov for egen fordybelse og ro til leg.
– Vi har fotos, familiecollager og billeder på væggen. Med ord og begreber anvendes disse i et fælles sprog og til hjælp og inspiration for et fælles udgangspunkt og med en snak om lige netop børnenes verden. Det kan være portrætfotos af gruppens børn, hvor dagens ritual er at snakke om og sammen kere sig om, hvem der er kommet i vuggestuen i dag eller om det barn, som ikke er kommet, eller det kan være billeder af dyr, som de ser og oplever i naturen.  
– Vi vægter i særdeleshed omsorg, tryghed og genkendelighed som en prioritet i hele vuggestuedagen. Fx har vi en særlig opmærksomhed ved modtagelse om morgenen. En god start på dagen er med til at danne grundlag for en god start for alle. Modtagelse foregår med ”faste” voksne på barnets egen stue. Her møder vi barnet med imødekommenhed og tryghed. I en dialog med barnet, forælderen og os, finder vi, hvad der er vigtigt for barnet og får givet vigtige informationer, så der skabes en sammenhæng i barnets verden.  
– Børn spejler sig i hinanden og i os voksne. Derfor er det også vigtigt, at vi er gode rollemodeller, og at vi er engagerede. Det er vi ved at være nærværende, lytte og fortælle barnet, hvad der er rigtigt og forkert. Når vi er på vores legeplads, ser vi fx på de flotte blomster og snakker om, at vi ikke træder på dem, men at vi kan plukke dem og sætte dem i en vase. 
-Fysisk leg, fx tumleleg er populært blandt børnene. De hopper fra vindueskarmen og ned på madrassen på alle mulige måder, med armene oppe, sidelæns, over stablede puder, med hvin og latter. Her undersøger  barnet, hvordan det er at være menneske. ”Ih, se, hvad jeg kan”.

Leg

I Vuggestuen Fjordløkken har legen stor værdi i sig selv. Den er grundlæggende for børnenes sociale og personlige udvikling. Vi har fokus på legens betydning og den læring, der sker gennem leg. Legen skal være sjov og pirre børnenes nysgerrighed og spontanitet. Hos os skal børn såvel som voksne mærke, at leg er en vigtig del af livet. Her har vi det sjovt. Her prøver vi os selv af. Her skaber vi relationer. Her opstår konflikter, og her løses konflikter. Her er vi sammen om en god leg. Her undersøger jeg og prøver af. Her skal jeg prøve det, de andre prøver. Her bruger jeg sproget. Her bruger jeg kroppen. Her mærker jeg mig selv. Her kender jeg mig selv – her kender jeg ikke mig selv. Legen kan gøre mig træt. Jeg kan selv. Jeg kan hjælpe og få hjælp. Legen gør mig glad, jeg kan mærke mig selv.

Når barnet oplever sig selv som en del af et trygt og anerkendende fællesskab, skabes de bedste forudsætninger for barnets leg, hvor det kan fantasere, iagttage, efterligne, spejle sig, udforske, kommunikere og tage initiativ. I vuggestuen er vi bevidste om at skabe rum i rummet og skabe forskellige muligheder for legen, således at børnene kan bruge deres fantasi og skabe nye og forunderlige lege, både ude og inde. Vi tager afsæt i børnene ved at aflæse dem herudfra skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø (se afsnittet – Fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø).
I legen og i aktiviteter giver vi barnet tid og mulighed for genkendelighed og gentagelser, så det får mulighed for at fordybe og øve sig gennem legen. Vi arbejder bevidst med ikke at tage styringen, men forholder os nysgerrige i legen og understøtter den. Vi spiller som pædagogisk personale en afgørende rolle i børnenes leg, trivsel og udvikling ved fysisk tilstedeværelse og en bevidsthed om vores rolle i forhold til, hvornår vi skal gå foran, bagved eller ved siden af barnet. Her arbejder vi med at gøre barnet robust, så det for mulighed for at erkende nye kompetencer. 
Vi bidrager kontinuerligt med at tilrettelægge og strukturere lege- og læringsmiljøer for alle børn i vuggestuen uanset alder, og hvor de er i deres udvikling. Inde i vuggestuen og ude på vores legeplads skaber vi miljøer, som fremmer børnenes læring. Her prøver vi at give dem de bedste muligheder og vilkår for leg og udvikling, så de får de bedste betingelser for selvinitierede lege.

 Sådan gør vi – eksempler:

– Vi giver plads til børnenes spontanitet og egen fantasi, mens vi guider dem i fællesskabet.
– Vi iagttager og reflekterer over de legetyper børnene leger, så vi skaber udviklende lege- og læringsmiljøer for børnene både individuelt og socialt. 
– Det enkelte barns legeudvikling, er en del af vores dagsorden, når vi gennemgår barnets trivsel.
– Gennem legen lærer børnene at vente på tur og dele med andre. Det kan være en gyngetur. Børnene venter til det bliver deres tur. Her bruges fx tællesangen. Når sangen slutter, er der et skift. Det forstår barnet. 
– Vi introducerer til nye lege- og læringsmiljøer ved at skabe lege og aktiviteter på tværs af stuerne, hvor de lærer andre børn og voksne at kende samt knytte venskaber med børn, som giver dem det rette modspil og et godt socialt læringsmiljø. Det gør vi ved at lave temaer og emner, hvor der er dage med planlagte aktiviteter som gåture, motorikgrupper, ”Grønne Spirer”, sprog temaer m.v. Her planlægges gruppesammensætninger, hvor der er fællesskaber på tværs af vuggestuen i forhold til alder, relationer og særlige behov.
– Vi tager på ture ud af huset på biblioteket, til dyreskue, til stranden og andre legepladser etc., som kan fordre børnenes fantasi og sociale kompetencer.
– Vi gør dem trygge ved nye legemiljøer gennem gentagelser og genkendelighed. Det kan være en sang eller fortællerkuffert med dyr, som bruges over tid. Barnet vælger et dyr, som det lige netop ønsker vi lige skal fortælle, synge om, gengive dens lyde og meget andet som opstår i kommunikationen. 
– Vi er opmærksomme på hvilket legetøj og lege, børnene finder glæde ved, når de starter, så de derved møder genkendelighed og tryghed. Det samme gør sig gældende, hvis det er svært at sige farvel til mor eller far.
– Vi bryder en uhensigtsmæssig leg, ved at give et godt alternativ, eller skabe en plads, hvor legen kan blive god og hensigtsmæssig. Fx initierer den voksne en leg og motivere barnet til, hvordan vi kan dække bord henne i legekrogen, sammen med den voksne gentages dette de efterfølgende dage, og andre børn inviteres ind i legen. Herefter har barnet nu mod på selv at gå i gang med legen, men får et andet barn med i legen. Næste dag går børnene selv i gang med legen.
 – I gennem fantasi, kreativitet og interaktion mellem barnet og den voksne, skaber vi en nysgerrighed hos barnet til leg og at eksperimentere. Vi giver respons på barnets egne initiativer, og i mødekommer det med sit egen valg. Vi har fotos på kasser af legeting, ting i børnehøjde og materialer som kan ses og peges på. 
– Ved at være bevidste om hvilke legetyper der foregår og udvikles på stuerne, fornyes og udskifte legeredskaberne efter behov. Der byttes på tværs af stuerne, eller det pakkes væk for en tid, og nyt opstår ved et bestemt behov og inspiration. 

Læring

I Vuggestuen Fjordløkken arbejder vi kontinuerligt for, at vores børn lærer og udvikles i et læringsmiljø. For at der kan ske en positiv udvikling hos børnene, skal personalet være fagligt kompetente, så vi kan påvirke og fremme børnenes personlige, sociale- og kognitive udvikling, og gøre dem robuste ved, at de øver sig i at være selvhjulpne. 
Vi ved at tryghed er en forudsætning for læring. Når børnene er trygge, har det mod på at lære og udfordre sig selv, fordi det har tillid til at finde sig selv igen. Vores opgave i vuggestuen er, at være på sidelinjen, og tæt på barnet. Det vil sige at vi guider og støtter børnene i at erfare, at de kan udfordringer selv. For os er det vigtigt, at inddrage og fortælle forældrene om de oplevelser, og den viden vi har om deres børn. Dette gælder ligeledes forældrene, så vi sammen fordrer det gode samarbejde og den gode dialog, så vi samarbejder om barnets trivsel, udvikling og læring.  

Børnene lærer ved at udforske deres omverden, gennem deres krop og sanser. I vuggestuen finder den sted i alle situationer, fra de kommer om morgenen, og til de siger farvel igen. Den finder sted igennem aktiviteter, relationer og leg. Det sker med engagerede voksne, som giver børnene passende udfordringer alt efter, hvor de er i deres nærmesete udviklingszone og samtidigt ved at følge barnet spor. 
Desuden mener vi, at vores rolle som voksne i vuggestuen er, at vi er deltagende i børnenes lege og have et samspil med dem. Vi skal være engageret og se ud fra deres perspektiv, hvad de er optaget af. Her er både den verbale og den non-verbale dialog med barnet vigtigt, hvor dialogen er med til at bane vejen til, at hjælpe barnet med at udtrykke deres tanker. 

Sådan gør vi – eksempler:

– Vi har legestue for vuggestuens kommende børn. Her kan de sammen med mor eller far sanseligt vænne sig til vuggestuens rum, lyde, lugte, stemmer og meget andet, inden en hverdag i vuggestuen begynder for dem.  
– Overgangen fra hjem til vuggestue er en stor omvæltning for det lille barn. Forældrene følger barnet den første tid, og far eller mor tager bleskiftet, mens den pædagogiske kontaktperson står ved siden af. Næste dag er det pædagogen, som tager bleskiftet og mor og far står ved siden af. Næste gang er mor og far der ikke ved bleskiftet.
– Vi sætter ord på handling og følelser. Barnet skal lære at følelsen er ok, og at livet går videre, når følelsen er ubehagelig. Det kan fx handle om vrede, glæde eller frustration. Måske græder barnet, fordi, det vil have noget mad nu. Vi fortæller og sætter ord på for barnet: ”Vi forstår, at du er sulten og er ked af det, men når Else og Peter har øst op, så bliver det din tur.”
– Barnet prøver at få bolden til at trille. Det er svært. Der kommer en voksen, som går med barnet op på bakken. De tager flere bolde med. Nu kan de trille ned ad bakken. Der kommer flere nysgerrige børn til. De bærer boldene op, og nu er der tre børn, der får boldene til at trille ned. Alle griner. Det er sjovt at eksperimentere med boldene
Børnene skal spise. De henter først en kop og en tallerken. Derefter henter de deres hagesmæk. Lille Signe kan ikke selv klare opgaven, så to andre børn hjælper med at hente kop, tallerken og hagesmæk til Signe. 
– Som personale iagttager og reflekterer vi over hverdagens pædagogiske praksis. Vi samler op undervejs i hverdagen. Derudover holdes refleksionsmøder, og personalemøder bruges til videre erfaringsudveksling og sparring.  
– Der tilrettelægges aktiviteter og inddragelse i rutiner i forhold til, hvor børnene er udviklingsmæssigt eller ud fra børn med særlige behov. Vi arrangerer ”leg med motorikken”, som tager udgangspunkt i et eller flere børn, som fx har brug for motorisk styrkelse og for at føle sig inkluderet og derved få mulighed for at indgå i nye relationer med børn og voksne.

 

Børnefællesskabet

Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som de voksne omkring barnet sætter rammerne for. Alle børn skal føle sig som en del af et fællesskab, hvor de skaber relationer og venskaber. Her skal de lære, erfare og udvikle sociale kompetencer. Det er vores ansvar, og det gør vi ved at være nærværende, engagerede, rummelige, respektfulde og nysgerrige. Vi ser hvert enkelt barn som en vigtig del af et fællesskab og guider børnene på vej, så de trives og udvikler sig i en positiv retning. Selv om børnene er små, er vi i vuggestuen bevidste om, at vuggestuebørn har brug for gode venner og blive mødt positivt af både børn og voksne. Det er vigtigt for barnets trivsel og samvær med andre børn.
Når barnet viser interesse og tager initiativ til at gå i samspil med andre børn, er det vores opgave i vuggestuen, at understøtte barnet og give det tryghed i fællesskabet. 

I Vuggestuen Fjordløkken tror vi på, at alle børn bidrager til fællesskabet, og at vi er ét børnefællesskab. Vi arbejder med at understøtte og udvikle det enkelte barns relationer med andre børn i vuggestuen. Det vil sige, at leg og samspil foregår på de enkelte stuer, men også på tværs af huset. Her er mulighed for at gå på besøg på en anden stue og møde hinanden i fællesrummet eller ude på legepladsen. Børnene leger med andre jævnaldrende, men det er også vores opgave at gøre dem nysgerrige på nye venskaber. Derfor arbejder vi i Vuggestuen Fjordløkken med” åbne døre” til alle stuer, for at relationer og nye venskaber kan skabes på tværs. Samtidig arrangerer vi både ude og inde leg, rytmik og andre forskellige aktiviteter på tværs af stuerne.    

Vi skal sikre en balance mellem børneinitierede lege og voksenstyrede lege, der stiller passende krav til børnene ud fra deres udviklingstrin. Vi skal som voksne fungere som rollemodeller og vejvisere, både når børnene møder udfordringer eller oplevelser, som de får gennem samspil med deres jævnaldrende kammerater.

Rutiner og gentagelser er en stor del af vuggestuens hverdag. Det giver tryghed for det enkelte barn og ro til at indgå i fællesskabet. 

Sådan gør vi – eksempler: 

– Børnene er samlet hver dag, hvor der foregår ritualer og gentagelser. Her synger vi sange og fagtesange, rim og remser siges, og andre temaer fortæller og snakker vi om. Vi giver her børnene indflydelse på det, de er en del af. Også børn uden verbalt sprog får medbestemmelse. Fx ved at de med fagter eller ved at pege viser, hvilken sang, de synes, vi skal synge. Alle synger den valgte sang.
– Vi skaber legemiljøer, hvor legetøjet er synligt og overskueligt. Vi har fx et legemiljø med et køkken.  Her leger et barn, og flere kommer til. Der sker en interaktion mellem børnene, og selv de mindste kravler derhen og rejser sig op ved at støtte sig til køkkenet, og de bliver nu en del af fællesskabet. Her får børnene mulighed for at tage initiativ og deltage aktivt i fællesskabet, hvor også nye relationer kan opstå. 
– Vi får barnet til at føle sig værdifuldt og inkluderet. Et barn hjælper med at hente rullebordet i køkkenet
og kører det ind på stuen. Det hjælper med at stille kopper, og andre ting på bordet.  
– Vi iagttager og vurderer løbende børnenes lege og samvær. Ved behov støtter vi dem i deres lege ved at gå foran, ved siden af og bagved børnene. Vi kan på den måde lære dem positive handlemuligheder, så de får interesse for hinanden, lærer at dele legetøj og leger sammen uden at overskride andres grænser.
– Vi skaber struktur, så børnene kender dagens rutiner og rytmer og trygheden i den. Under måltidet hjælper de voksne med at sætte ord på, hvad de mon skal lege ude på legepladsen, eller om de fx skal på cykeltur med børn fra gul stue. Når de har spist, ved de, at det er tid til at komme ud, og sammen søger de ud i garderoben for at få tøj på.
– Vi indretter rummene fleksibelt, så der er mulighed for ro og fordybelse. Vi bruger de muligheder, der er med skydedøre, brug af fællesrum, et godt hjørne på en madras, legepladsens forskellige rum mv. Her ser vi det som vigtigt, at vi hjælper børnene med, at de har små og overskuelige legegrupper. 
– Vi hjælper børnene ved at sætte ord på deres følelsesmæssige udtryk over for deres legekammerater. Det kan fx være, hvis et barn græder, fordi det andet barn tager dukken fra hende. ”Se lige på Sissel, Alice. Hun bliver rigtig ked af det, fordi du tog hendes dukke.” ”Du vil også gerne have en dukke. Kom vi finder en til dig.”
– Det er vigtigt for os, at forældre føler sig velkomne og ser sig som en del af fællesskabet i vuggestuen – at de føler sig inddraget og ser barnets verden og dens betydning for fællesskabet. På den måde får forældrene mulighed for at dele barnets verden. 

 

Pædagogisk læringsmiljø

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte
dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. 

Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 22-23

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. For os er det vigtigt, at vi er bevidste om at tage udgangspunkt i børnenes perspektiv og skaber et børnemiljø i vuggestuens rammer og hverdag, som både handler om det fysiske, psykiske og æstetiske miljø.   
Igennem planlægning, målsætning, refleksion, evaluering og dialog arbejder personalet kontinuerligt med at skabe og udvikle dynamiske læringsmiljøer hele dagen, som støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. Vi voksne er med til igennem vores barnesyn og børneperspektiver at sætte rammerne for læringsmiljøet, hvor børnene selv skaber legen.
Enhver situation, barnet befinder sig i, er et læringsmiljø. Vi ser et stort læringspotentiale i hverdagens rutiner og sammenhæng, hvor sprog, øvelse i motoriske færdigheder og inddragelse af fællesskabet giver børnene selvværd og styrker dem i at blive selvhjulpne samt tro på egne evner. 
I Vuggestuen Fjordløkken består en dag af forskellige og sammensatte læringsmiljøer, og disse læringsmiljøer er hele tiden i forandring i takt med, at børnegruppen forandrer og udvikler sig. 
I vores tilgang til det enkelte barn skal vi kontinuerligt aflæse, hvor barnet er, så vi støtter og udfordrer barnet i dets nærmeste udviklingszone. Således medvirker vi til, at det enkelte barns udvikling og læring hele tiden er i gang.
Legen er grundlæggende for al udvikling, og derfor skal børnenes leg prioriteres højt. Vi griber børnenes initiativer og støtter op om dem, og vi udfordrer og rykker børnenes grænser for at understøtte en forsat udvikling.

Hver gang barnet interagerer med en voksen eller et andet barn, eller det leger selv i en krog, er det et læringsmiljø, som har betydning for barnets trivsel, udvikling og dannelse. Derfor er det vores opgave at sikre, at alle læringsmiljøer tilpasses børnenes behov, at de understøttes af pædagogiske mål og ikke mindst af nærværende voksne, der i børnehøjde griber børnenes interesser og støtter børnenes trivsel, udvikling og dannelse. 

I Vuggestuen Fjordløkken lægger vi – i samarbejde med forældrene – vægt på, at børnene får en god og tryg start på deres vuggestuedag. Et vigtigt læringsmiljø for os er fx, når barnet kommer om morgenen, og alle siger godmorgen til hinanden, og barnet føler sig værdifuldt i vuggestuens fællesskab. Her bliver barnet modtaget af en nærværende og kendt voksen, og i samarbejde med forældrene, en god legekammerat eller med et lille ritual klarer vi adskillelsen fra mor eller far hver vuggestuedag

Sådan gør vi – eksempler:

–  Vi er opmærksomme på den aktuelle børnegruppe og dennes sammensætning. Alt efter grupperne alderssammensætninger tilpasser vi hele tiden vores rutiner og rum, så alle børn hele tiden tilgodeses.
–  Bjarne vil bæres af pædagogen, da han ikke har lyst til at gå selv. Ved siden af går Jytte, en lidt større pige. Pædagogen siger: ”Bjarne, du kan holde Jytte i hånden.” Jytte tager Bjarnes hånd, og de går med hinanden ned til stuen. 
–  Børnene hjælper til med at hente kopper, lægge vasketøj sammen, hente vasketøjskurven til dagens vask og meget mere, og derved får de plads og mulighed for selv at øve sig på hverdagsmotorik, som fx at tage tøj på/af og hælde/øse op ved måltiderne.
–  Vi har planlagte og spontane aktiviteter, som indeholder oplevelser, som danner grobund for positive relationer. Vi giver børnene mulighed for at udvikle sig gennem sanseoplevelser og i kreative processer. Vi udsmykker med det, de har lavet eller fundet på, og vi støtter op om deres initiativer og leg. 
– Vores primære grupper består både af de lidt større børn og de mindste. Her kan de forskellige aldersgrupper spejle sig i hinanden, lære af hinanden og udvise omsorg og empati i forhold til hinanden. 

Samarbejde med forældre om børns læring

  ”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet
samarbejder med forældrene om børns læring.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 24-25

 Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

 I Vuggestuen Fjordløkken har sammenhængen mellem vuggestuen og hjemmet en høj prioritet. I et ligeværdigt samarbejde skaber vi et fælles grundlag for barnets liv. Vi ønsker, at en åben og tillidsfuld relation er til stede mellem personale og forældre, så barnet får en følelse af, at her er godt at være. Vi efterstræber, at forældre skal føle sig velkomne i det fælleskab, vuggestuen danner rammen for, og at de lærer både personale, andre forældre og børn at kende. Vi ser gerne, at forældre er deltagende og støttende om de rammer vuggestuen giver, ved fx at hjælpe deres barn i gang med en leg ved aflevering eller deltage i de fastlagte arrangementer. Vi forsøger at tydeliggøre vores pædagogiske værdier. Det gør vi via vores hjemmeside, nyhedsbreve, informationstavler, i den daglige snak og ved forældremøder og forældrearrangementer.
Forældre skal ikke betvivle, at det er med udgangspunkt i barnets tarv, trivsel og læring, vi samarbejder. Derfor vægter vi en gensidig guidning til en forståelse for barnets udvikling, og hvordan den kan understøttes. Vi arbejder desuden kontinuerligt med at udvikle og forbedre vores forældresamarbejde ved at drøfte og reflektere over forældrekontakt og tilbagemeldinger fra forældre på personalemøder.


Gennem en daglig dialog med forældrene stræber vi efter de bedste betingelser for barnets udvikling og trivsel. Vi fortæller om konkrete hændelser, hvor selv de mindste handlinger er af stor værdi, fx påklædnings- og spisesituationer, mestring af udfordringer osv. Vi opfordrer forældre til at være nysgerrige og opsøgende efter viden om deres barns dag og gennerelle udvikling og trivsel. Derfor benytter vi ikke blot dialogen som formidlingskilde. Vi benytter ligeledes informations- og opslagstavler med beskrivelser og billeder til at orientere og give dem indsigt i, hvordan dagen har været, hvordan vi arbejder med læring samt eventuelle vigtige informationer.


Inden barnet starter i vuggestuen inviterer vi forældrene til en opstartssamtale, hvor vi sammen har en dialog om vuggestuens hverdag, og hvor forældrene kan videregive oplysninger om deres barns liv indtil nu. Vi taler om forventninger til hinanden, og forældrene får hilst på personalet. Efter de første 3 måneder tilbyder vi en samtale, hvor vi har en dialog om, hvordan barnet trives, og hvordan den første
tid har været for deres barn og for forældrene. Når barnet er omkring 2,5 år, inviterer vi forældrene til en samtale om barnets trivsel og udvikling, og vi taler om, hvilke områder vi fælles skal have fokus på, inden barnet skal i børnehave.


I forbindelse med vores årlige generalforsamling, hvor medlemmer til forældrebestyrelsen vælges, afholdes et forældremøde. Strukturen for mødet er forskellig fra år til år. For at alle – både børn, personale og forældre – kan lære hinanden bedre at kende, holder vi på stuerne forældrekaffe i
forlængelse af traditionelle arrangementer i vuggestuen, fx fastelavn og jul. Et par gange om året har vi forældrekaffe i vores fællesareal på tværs af stuerne. Vi føler, det kan være med til at skabe en øget fællesskabsfølelse i vuggestuen. Derudover har vi årligt en forældrearbejdsdag, som bidrager til, at forældre får medindflydelse og medansvar for deres barns hverdag i vuggestuen.

 

Børn i udsatte positioner

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 26

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i
udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

I Vuggestuen Fjordløkken skal alle børn føle sig trygge og som en del af et meningsfuldt fællesskab med plads til forskellighed. Vi har fokus på at skabe de bedste betingelser for at barnet trives, så det kan lære, udvikles og dannes.  

Mange børn tilbringer en stor del af deres hverdage i vuggestuen, og derfor er vi bevidste om, at vi forholder os fagligt professionelle, observerende og reflekterende i hverdagen. Det betyder, at vi skal være særligt opmærksomme på at opdage og forstå de børn, som udsættes for omsorgssvigt, eller som er særligt udsatte af andre årsager. Vi er opmærksomme på, at spotte disse børn så tidligt som muligt. Når vi har en bekymring om et barn, deler vi den med forældrene. Vi inddrager dem i vores tanker, muligheder og ressourcer, så vores videre forløb tager udgangspunkt i et fælles fundament for barnets trivsel.
Konklusionen på dialogen med forældrene kan blive, at der inddrages tværfaglige samarbejdspartnere, og ud fra dette laver vi en handleplan. 

Vi ved, at alle børn, og især børn i udsatte positioner, har brug for omsorg, tryghed og struktur. Fra morgen til aften er vores hverdag struktureret og organiseret med faste rutiner, genkendelighed, forudsigelighed og traditioner.

Vi er stueopdelt, så børnene har deres base med faste voksne på stuen. Vi prioriterer, at de er omgivet af nære voksne, som kender barnets kompetencer og individuelle behov for støtte og guidning. Vi ser barnets forskelligheder som en ressource, og vi tager hele tiden udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone.
Den voksnes rolle har en stor betydning for det udsatte barn. I vuggestuen tager vi afsæt i det enkelte barn og vurderer i hver en situation, hvornår barnet har brug for en voksen foran, ved siden af eller bagved sig. Vi har fokus på, at vi har en nær kontakt, kommunikation og relation med det enkelte barn. Det kan være i situationer, hvor barnet skal have skiftet en ble, når det spiser, i garderoben mv. Desuden tilrettelægger vi pædagogiske aktiviteter, som er målrettet barnets individuelle behov. Vi ser børnenes forskelligheder som en ressource, hvor vi tager udgangspunkt i det, som barnet er optaget af, og hvor det har sin styrke.
Der skal være tid til fordybelse og udvikling, og derfor prioriterer vi blandt andet at dele børnene op i mindre grupper. Det kan både være aldersopdelt, kønsopdelt, ud fra udviklingsniveau mv. På denne måde kan vi tilrettelægge aktiviteter, der har konkrete formål som fx, at arbejde med det sociale i gruppen, det motoriske eller det mentale. Til stuemøderne tager alen og aktionslæringsmodellen, alt efter hvad pædagogerne finder bedst at arbejde ud fra i den givne situation.
Ved personalemøderne er ”Børn” et fast punkt på dagsordenen. Her giver vi hinanden informationer om evt. udsatte børn. Vi sparrer med hinanden og aftaler, hvordan vi bedst muligt kan handle ift. børnene. 

I den pædagogiske praksis og i fællesskabet har vi fokus på, at barnet skal føle sig set, hørt og forstået. Vi er opmærksomme på, at hvert barn har brug for noget forskelligt fra situation til situation. Vores fysiske, psykiske og æstetiske miljø spiller også en stor rolle her. Vi har fx jævnligt børn, som er særligt sensitive, og som udfordres, når der fx spilles fra dvd-afspilleren på stuen, eller de påvirkes af for mange indtryk af fx pynt og legeting. Her er det vores opgave at tilpasse det fysiske, psykiske og æstetiske miljø omkring barnet og skabe ro og overskuelighed. Derfor skal vi af forskellige årsager hele tiden være opmærksomme på og anerkende barnets reaktioner, så det udfordres i rette mængde og dermed oplever mestring i de udfordringer, det møder. 

Vi arbejder i børnehøjde og er bevidste om at være gode rollemodeller. Vi støtter børnene i igangsættelse af fælleslege og rollefordeling, så de får gode muligheder for inkluderende børnefællesskaber. Det gør vi blandt andet ved at dele børnene op i mindre grupper. 

Vi tager ansvaret for og sætter ind med en tidlig indsats for at støtte børn i udsatte positioner. Vi tilstræber den gode relation til forældrene og har fokus på et godt forældresamarbejde. Opstår der en bekymring om barnet, inddrager vi forældrene og opsøger den viden, som de har ift. deres barns omsorg og udvikling. Når et barn er i en udsat position, tager vi kontakt til andre fagprofessionelle som fx tale-hørekonsulent, børneergoterapeut, psykolog, ressourcepædagog, socialrådgivere mm. og har kontinuerligt sparring med dem i vores tværfaglige team. Det gør vi dels for at få faglig sparring og dels for at udvikle os fagligt ift. hver enkeltstående situation.

Overgange og sammenhænge mellemhjem - vuggestue, vuggestue - børnehave

” Hvordan tilrettelægger vi den gode overgang, så det lille barn får en
tryg start på et institutionsliv, og hvordan får barnet en god overgang til
børnehaven?”

I dagtilbud møder barnet mange overgange. I Vuggestuen Fjordløkken har vi fokus på, at barnet får gode overgange fra hjem til vuggestuen og fra vuggestuen til børnehaven. For nogle børn går det som en ”leg” og andre børn reagerer på overgange og har brug for mere tid, inden de bliver trygge og trives i nye sammenhænge.

I barnets overgang fra eget hjem og til vuggestuen, oplever og møder barnet nye voksne, børn samt mange nye sanseindtryk. Det er en stor forandring for barnet. Barnet skal nu lære, at gøre erfaringer væk fra far og mor, og opleve sig selv i mødet med omverdenen udenfor hjemmet. For at barnet får en god start og føler sig trygt og trives, skal barnet nu lære at knytte sig til nye voksne. I et vist omfang bliver vi nu barnets nærmeste og primære personer i relationen. For at barnet kan udvikles og føle sig tryg, skal det have kropskontakt og øjenkontakt fra sine primære voksne. Derfor er tilknytningsarbejdet det vigtigste i de første uger, og vi ved at det er vigtigt, at vi i samarbejde med forældrene laver gode og klare aftaler, samt en forventningsafstemning til hinanden, om hvordan barnet får den bedste start i vuggestuen, og hvordan vi tilgodeser deres lille barn bedst.

Legestue
Ca. 2 måneder før vuggestuestart sender vi et brev ud til forældrene med en invitation til, at kunne komme en time i legestue en gang i ugen. Her får barnet i samvær med mor eller far, de første oplevelser af de nye rammer, som de skal trives i og være en del af de næste 2 år. Den nære voksen, som skal have med barnet at gøre, når det starter i vuggestue, står for modtagelsen af forældre og barnet. I legestuen vænner barnet sig til stemmerne af voksne og børn, lyde, dufte og barnets nysgerrighed pirres for en ny verden. Efterhånden møder barnet en genkendelighed og langsomt
skabes derigennem en tryghed.

I legestuen foregår der et samvær og en opmærksomhed på barnet. Der findes tid til, at fortælle om vuggestuens hverdag. Forældrene får derved et lille indblik i vores hverdag, og hvordan vores pædagogiske praksis hænger sammen, og hvordan vi agerer i samvær med de øvrige børn.
Det betyder, at både barn og forældre allerede føler sig noget mere trygge på barnets officielle første dag. De fysiske rammer er ikke ukendte, de har mødt personalet, de sanselige oplevelser er genkendelige, og vi mærker, at både børn og forældre er mere klar til hverdagens vuggestueliv.

Opstartssamtale
Vi aftaler inden barnets start i vuggestuen et besøg med forældrene, hvor de fortæller om deres barns vaner, rutiner og evt. dets særlige behov. Her prøver personalet at give forældrene tryghed og en forståelse for, hvordan vi sammen giver deres barn en tryg og blid start i vuggestuen.

Set ud fra barnets perspektiv, dets rytme og reaktioner, guider vi forældrene igennem barnets start i vuggestuen. Vi vil gerne gøre forældrene trygge ved at være tydelige i vores kompetencer og derved formå at gøre forældrene trygge i overgangen og ved aflevering af deres barn. Hvis forældrene er rolige og trygge, overføres disse følelser til barnet, og en god vuggestuestart er højst sandsynlig i gang.
For at følge op på barnets og forældrenes nye verden er det vigtigt, at forældrene ved, at de altid er velkomne til at stille spørgsmål, hvis de er i tvivl eller undrer sig over noget. Når barnet har været ca. tre måneder i vuggestuen, tilbyder vi forældrene en samtale med barnets pædagog. Her taler vi om barnets trivsel og udvikling i vuggestuen. Vi taler om, hvad der går godt og om eventuelle forventningsafstemninger mellem forældrene og personalet, så vi kan fortsætte med det
gode forældresamarbejde.


Overgang til børnehave
Vi har i vuggestuen en vigtig pædagogisk opgave med at gøre barnet klar og robust til at starte i børnehave som 3-årig.

Vi skal i samarbejde med forældrene støtte barnet i at mestre lidt større krav, som det vil møde i børnehaven og give det mulighed for at øve sig og bruge de kompetencer, det har.
I de daglige rutiner i vuggestuen medinddrager vi børnene til at hjælpe til og derved gøre dem mere selvhjulpne. Fx skal de lægge deres vaskeklude og hagesmække i vasketøjskurven, hjælpe med oprydning af legetøj og tage tøj af og på, når de fx skal ud at lege.

Gennem leg, rutiner og aktiviteter skal barnet lære at vente på tur og hjælpe sine venner, og vi har fokus på, at barnet bruger sproget til at kommunikere med. Børnene skal kunne indgå i lege- og læringsfællesskaber. Her skal vi støtte dem i at skabe relationer, som de kan spejle sig i, og hvor de kan være rollemodeller for hinanden. Det gør vi blandt andet ved at skabe nogle fysiske miljøer med
rammer og struktur, så de har mulighed for leg på tværs af stuerne, tage nye venner med på en cykeltur og lave nogle planlagte aktiviteter.

Når børnene leger, kan det ikke undgås, at de kommer ud i konflikter. Vores opgave er at introducere barnet til forskellige måder at håndtere konfliktfyldte situationer og følelser på, og vi støtter dem i og giver dem mulighed for at eksperimentere med disse.

For at understøtte barnets overgang fra vuggestue til børnehave er det vigtigt for os, at der er et godt samarbejde mellem forældrene og os. Sammen skal vi arbejde på at gøre barnet klar til en god børnehavestart, hvor det føler sig trygt og trives. Vi har derfor en gensidig forpligtigelse til at kommunikere i hverdagen om barnets læring og udfordringer. Når barnet er 2,5 år indkalder vi forældrene til en samtale, hvor vi tager dialogen, og sammen sætter vi et mål for, hvad vi har
fokus på i barnets fortsatte læring og udvikling. Hos enkelte børn vurderer vi, om der skal holdes et overdragelsesmøde, hvor børnehaven inviteres med, og hvor forældre og vuggestuen selvfølgelig deltager. I visse tilfælde inviteres tværfaglige fagpersoner også med, hvis de har været inde over barnet i vuggestuen.

Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan

Inddragelse af lokalsamfundet

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 29

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

I Vuggestuen Fjordløkken inddrager vi vores lokalsamfundet på flere måder.

Vuggestuen ligger placeret i et parcelhuskvarter, hvor vi har naboer tæt på, og hvor der bor ældre beboere over for vuggestuen. Når vi møder dem, hilser og snakker vi med dem, og ved årlige traditioner som vuggestuens fødselsdag, jul og fastelavn, inviterer vi dem ind i vuggestuen. Her deler vi vores fælles glæder og oplevelser sammen ved snak, sang og aktivitet.  

Vi bruger vores område, som ligger i nærheden af skov, stisystemer, strand og havn. Som ”Grønne Spirer” gør vi brug af naturen. Mange gode muligheder byder sig lige uden for døren og giver os oplevelser og mulighed for at gå på opdagelse. Området er rigt på oplevelser for det lille barn. Vi er bevidste om at bruge nærområdet, hvor børnene kan opleve steder, som er genkendelige, men også hvor de oplever forandringer og nye oplevelser hver gang. Her er der vidt forskellige muligheder og oplevelser lige fra dyre- og planteliv, rislen i bækken, høj- og lavvande på stranden, soppe om sommeren. Om vinteren kælker de ned ad marken. De er på ture ude i trafikken, hvor de ser og mærker både små og store køretøjer, som suser forbi, og som vi skal passe på. De oplever og imponeres af både, hvor kraner enten sænker eller hiver dem op ved havnen og meget andet.  

Når vi bevæger os lidt længere væk, foregår turene gerne i klapvogn eller på ladcykler.
Vi tager til byens bibliotek for at lære biblioteket og dets muligheder at kende, læser bøger, leger med nyt legetøj, ser teater eller leger i springvandet udenfor.
Vi tager også på ture i slotsparken og beundrer de flotte skulpturer og ænderne, der er omkring os, og vi benytter os af legepladsen, som ligger i nærheden. Når vi tager på ture, får vi ofte Lotte til at lave madpakker til os. Vi bruger her omgivelsernes muligheder for at sidde et sted og nyde den medbragte mad. 

Vi deltager også gerne i arrangementer i byen, fx det årlige dyreskue, eller vi besøger julehjertebyen og årstidens udstillinger på torvet. 

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

”Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 30

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

Vuggestuen Fjordløkkens fysiske-, psykiske- og æstetiske børnemiljø

Vi ser børnemiljøet som et samlet begreb for det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø, som er aktivt integreret i vuggestuens pædagogiske praksis, og som foregår såvel ude som inde. Børnemiljøet vurderes altid i et børneperspektiv. Her tager vi udgangspunkt i de erfaringer, observationer og refleksioner, som vi gør os hver dag i vores pædagogiske praksis. 
I Vuggestuen Fjordløkken skal børnene have det trygt og godt, og det skal være et sjovt sted at være at være. Når man kommer ind i vuggestuen, skal man kunne mærke den gode stemning og en rar atmosfære. Her er et fællesskab, hvor der er imødekommenhed, glæde, varme og ikke mindst et børneliv med leg og aktivitet, og hvor der er plads til følelser og behov. Både inde- og udemiljøet spiller en væsentlig rolle i forhold til de muligheder, børnene har for leg og aktivitet.

Inde og ude 

Vores opgave i vuggestuen er at få skabt nogle miljøer, som imødekommer børnenes behov. Inde i vuggestuen vægter vi hovedsagligt et roligt miljø, hvor alle synes, det er et rart sted. Her er plads til leg, både de stille lege, men det er også vigtigt, at der er plads og rum til de lidt vilde og fjollede lege.
Vores opgave som voksne er at gøre børnene trygge ved at være gode rollemodeller, guide og støtte børnene, så de lærer at omgå hinanden med omsorg og respekt. I vuggestuen skal alle føle sig betydningsfulde i fællesskabet, at vi behandler hinanden ordentligt, og fx lære at vente på tur og vise hensyn til hinanden. 
Vi er bevidste om at skabe nogle lege- og læringsmiljøer, som er inspirerende og overskuelige, og hvor legen kan foregå i nær kontakt med de voksne, som børnene er tilknyttet. De skal have mulighed for at fordybe sig med ro omkring sig samt at tumle, hvis der er brug for leg og bevægelse. Stuernes indretning virker stimulerende og inspirerende. De er udsmykket med kreative ting, der kan inspirere og fremme børnenes lyst til at bruge sproget og deres fantasi. Samtidig kan tingene være medvirkende til, at børnene tilegner sig skaberglæde og en følelse af, at de kan bidrage med noget, som andre sætter pris på.

Børn oplever madglæde ved måltider i trygge omgivelser og i et fællesskab. I vuggestuen har vi vores eget køkken, hvor sunde måltider tilberedes, og gode vaner skabes. Børnenes sult vækkes via dufte af friskbagt rugbrød, fiskeretter mm. Maden tilberedes i dens indbydende farver i skåle, og her vælger eller fravælger barnet selv, hvad det gerne vil have på sin tallerken. 
Vi sætter pris på, at børnene sidder godt og ordentligt på stole, der passer til det enkelte barns krop og fysik. Servicen er pæn og indbydende, og barnet kan vælge det bestik, det vil bruge, fx når barnet har mod på at bruge kniv og gaffel. Vi sætter ord på måltidet og smagen. Vi taler om, hvad vi spiser og fortæller, at det er Lotte, som har lavet den gode mad. Alt det signalerer, at vi sætter pris på et dejligt måltid, hvor øje, mund, smag og fortælling harmonerer sammen, og hvor nysgerrigheden pirres. Der sker en læring fra flere sider.

Vi indretter vuggestuen, både ude og inde, med små læringsmiljøer, hvor der indbydes til, at børnene selv kan tage initiativ til lege og finde inspiration. Vi har eksempelvis et legekøkken, dukker, dukkeseng, køkkenredskaber m.m. I et hjørne på stuen er der en stor madras og diverse tumlepuder og i et andet hjørne en mindre madras og kasser med legetøj til de mindste børn. Efter en rum tid bliver noget legetøj pakket væk og andet fundet frem for at inspirere børnene til at finde på nye lege.
Vi understøtter barnets interesser og igangsætter lege herudfra. Fx kan børnene vise tegn til, at de gerne vil høre musik og danse. For at understøtte denne interesse og samtidig inkludere alle tænder vi for musikken og laver en fælles sang/fagte-leg. Alle børn er med på hver deres niveau. Nogle er med på det hele, både fagterne og det sproglige, og synger med. Andre er med på fagterne, imens der også er en gruppe, der har det bedst med at observere eller har brug for at holde en voksen i hånden.
Vi er opmærksomme på, hvordan legetøjet er stillet frem og tilpasser mængden af legetøj, så de kan overskue legen, og de har god mulighed for at komme i kontakt med de voksne. 
De voksnes arbejds- og legeplads opleves derfor typisk at foregå på gulvet. Her befinder de sig, så de kan bidrage med hjælp til legen og guide og støtte børnene på vej.

Vuggestuens forskellige rum er indrettet på en sådan måde, at børnene kan være så selvhjulpne som muligt. Det gælder på stuerne, på badeværelset, i krybberummet og i fællesrummet, så de selv kan kravle op og selv lægge forskellige ting på plads. 

På væggene er der fotokollager, som danner baggrund for en snak med barnet. Vi lægger vægt på, at børnene igennem en kreativ proces får mulighed for at udtrykke sig og eksperimentere og derved udvikle et selv. Stuerne prøver på at afstemme det, der er i rummet, så der både er liv og ro på en gang. 

I fællesrummet har vi mulighed for at samle børnene på tværs af stuerne. Det gør vi fx i grupper på samme alderstrin. Det giver mulighed for nye legerelationer og for at skabe leg og aktiviteter, som tilgodeser lige præcis en bestemt gruppe børn. Samtidig højner det muligheden for at se det enkelte barn i forskellige sociale sammenhænge, som kan give os særlig indsigt i, i hvilket læringsrum det enkelte barn trives og udvikler sig bedst muligt. Fællesrummet er også stedet, hvor vi samles omkring traditioner, og hvor alle er en del af noget fælles.  

Vores fysiske udemiljø i Vuggestuen Fjordløkken er et varieret og naturrigt miljø, som skaber god mulighed for børns leg, alsidig bevægelse og udfoldelse. Det inviterer børnene til at være nysgerrige og udforske og lege alle mulige former for leg. Vores naturlegeplads er et læringsrum, og giver børnene nogle helt specielle muligheder. 
Her går børnene på opdagelse i et bakket og varieret terræn, som er omgivet af frugttræer, buske og plantekasser med urter, og der er en rig planteflora og et rigt dyreliv. Her er ikke designede klatreredskaber, men børnene udfordres op og ned af ujævne skråninger og bakker. Der er små og store gryder, hvor børnene kan boltre sig, være i skjul og bare være sig selv og udforske kroppens motoriske formåen, og hvor de inviteres til at lave alsidige bevægelser. Barnets forskellige sanser pirres, og dufte-, lyde- og følesansen er i spil. I fællesskab med andre børn eller alene går barnet på opdagelse, undersøger og eksperimenterer, og på den måde danner de et grundlag for respekt og forståelse for naturen.
For os er udemiljøet lige såvel et rum som indemiljøet. Lege og aktiviteter, der ellers foregår indenfor, flyttes ud. I sommerhalvåret spiser vi ude ved bordbænkesættene, og fx finder vi et ”rum” til et læsehjørne, eller børnene maler på sten og meget andet. 
På vuggestuens legeplads har vi forskellige legeredskaber. Der er fx en gynge, en sandkasse, et udkikstårn på bakken, cykler, motorcykler og trillebøre. Her er mulighed for individuelle aktiviteter, som kan tilpasses barnets egne behov, hvor det udfordres og mærker en spænding, men også et fællesskab. Fx synger vi sammen en tælle-klappesang, som fortæller, når der er turskift på gyngen. 

Når børnene skal sove, prioriterer vi højt, at alle børn så vidt muligt sover ude i den friske luft. Her falder de i søvn til de lyde som fx fuglefløjt, lyde af regndråber, menneskestemmer, hunde der gør og bilernes svage støj.

De seks læreplanstemaer

Alsidig personlig udvikling

”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 36-37

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund. 
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling 
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag 
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Tryghed er grundlæggende for barnets udvikling og læring. Derfor skaber vi trygge og omsorgsfulde rammer, så barnet har gode forudsætninger for at udvikle sig individuelt og socialt.
Ved at være anerkendende og give støtte, opmærksomhed og omsorg giver vi barnet lyst til at lege og deltage i aktiviteter, hvor det kan udfolde sig, udforske og erfare sig selv og de andre børn.
Vi skaber forudsigelighed og genkendelighed, så barnet kan øve sig, deltage og fordybe sig. Når det lille barn eksempelvis ligger på puslebordet, snakker vi om kroppen, om hvor navlen eller næsen er. Vi pirrer barnets nysgerrighed på sig selv og sin krop gennem dialog. Vi deltager aktivt i samspillet på barnets præmisser, så hvis det vil snakke om sit øje eller uroen over puslebordet, følger vi det nye input. Vi følger barnets engagement og lyst, så barnet er deltagende og undersøgende. Vuggestuebørn har forskellige måder at udtrykke deres behov på. Det er væsentligt at møde barnet som det er, at forstå det, at acceptere og respektere det samt forstå dets følelser, for at det kan opbygge selvværd og tiltro til sig selv og fællesskabet. Vi fokuserer på grundfølelserne glad, trist, bange osv. Vi hjælper barnet til at rumme følelser, udtrykke behov samt mærke egne og andres grænser. Dette gør vi bl.a. ved at have konkreter i børnehøjde, så alle børn har en stemme og kan udtrykke, hvis de eksempelvis vil synge en bestemt sang.

Social udvikling

”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 38-39

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer. 
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling 
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag 
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Indbyrdes relationer og venskaber mellem børn har en stor betydning for den sociale læring og medvirker til udvikling af sociale færdigheder. De skal kunne begå sig i en børnegruppe og med andre, som er omkring dem, så de lærer at være ”en god kammerat”, dvs. at de respekterer hinanden, viser hensyn, er kærlige og omsorgsfulde, behandler hinanden ordentligt og være opmærksomme på og passe på hinanden. Fx holder vi sammen med børnene øje med, om der mangler nogle børn ved samlingen, og vi inddrager børnene i at være hjælpsomme. Det kan være i rutinerne med at hjælpe med borddækning eller hjælpe et barn, der skal have skoen af, holde i hånd hvis en er faldet osv. 

I vuggestuen har vi plads til alle, og vi arbejder ud fra et inkluderende perspektiv. Rum og rammer skal
være med til at skabe tryghed og overskuelighed, og vi deler dagligt børnene op i mindre grupper.

Det kan være aldersopdelte grupper på tværs af huset, hvor leg og aktiviteter giver mulighed for nye venskaber og relationer til øvrige børn og voksne i vuggestuen.
Alle børn har brug for at blive mødt med positive forventninger, fordi det fremmer børnenes gåpåmod og positive forventninger til omverdenen. Indbyrdes relationer og venskaber mellem børn har stor betydning for den sociale læring og medvirker til udvikling af sociale færdigheder, som ofte ses i legen.

Fx: O er mødt ind på stuen og har gang i en god leg. A og A’s far kommer ind på stuen, O udviser stor gensynsglæde, ”Hej A, hvor er det dejligt at se dig” til stor glæde for A og A’s far. 

Refleksion:
Børn og forældre mødes positivt. Vi hjælper det lille barn med at sætte ord på den glæde, som det viser nonverbalt.

Når barnet modtages med navns nævnelse viser vi også forældrene, at deres barn er blevet set, og at barnet bliver hjulpet videre i sin afsked og ind i en igangværende leg. Vi har fokus på den trygge modtagelse og barnets afsked med den forældre, som afleverer om morgenen.

Kommunikation og sprog

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. 

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. 
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog 
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag 
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi har et sprogligt læringsmiljø, hvor vi taler positivt og anerkendende, og vi bruger sproget nuanceret alt efter barnets sproglige formåen og kompetencer. Vi sætter ord på hverdagens rutiner. Vi arbejder med fokusord, dialogisk læsning, kuffertfortællinger og meget mere.  

Børns sprog udvikles i dialoger, og vi ved, at det derfor er vigtigt, at vi voksne er sproglige rollemodeller ved at lytte, fortælle, stille spørgsmål til deres omgivelser og lege med sproget. Vi arbejder i alle sammenhænge bevidst med at sætte ord på genstande, handlinger, følelser og situationer i hverdagen. For at understøtte den sproglige bevidsthed bruger vi mange gentagelser. Vi sætter ord på det, der vedrører barnet, fx når barnet skal have en tør ble på. ”Nu vasker jeg dig.” ”Nu er jeg færdig med at vaske dig.” osv.

Kommunikation og sprog er centralt for relationsdannelser og for at indgå i fællesskaber og vedligeholde venskaber.

Her er legen er vigtig og er som en øvebane for barnets nonverbale og verbale kommunikation,
ordforråd og sætninger. Vi støtter børnene i legen og guider dem med ord, og når børnene kommer i en konflikt, støtter vi dem i at sætte ord på deres intention, frustration og ikke mindst deres følelser. 

Vi ligger vægt på at variere sproget, for at børnene får mange og forskellige erfaringer med sprog i spontan leg og andre meningsfulde aktiviteter med hinanden. 

Eksempel: 

En lille gruppe børn har gang i en køkkenleg, hvor der er trængsel ved komfuret. W giver udtryk for en utilfredshed, da han ikke kan komme til ved komfuret. Den voksne ser hans frustration og spejler hans følelser ved sætte ord på; ”W, du skal vente på tur”, hvortil W forbavset svarer ”Nej, vi skal ikke på tur”, mens han ser spørgende på den voksne. Den voksne svarer ham med ”Nej, vi skal ikke på tur, du skal vente på din tur.” 

Refleksion:

W. har forståelse for ordet “tur”. I legen erfarer han, at “tur” har flere betydninger og kan bruges
forskelligt i forskellige sammenhænge.

Den voksne hjælper W til at forstå ordenes forskellige betydninger.

Det er vigtigt, at vi som voksne varierer sproget og bruger ordene i forskellige sammenhænge.
Eksemplet viser tydeligt, at børn og voksne har forskellig forståelse af samme ord, hvilket betyder at den voksne skal være bevidst om sprogbrug i sin situationsbeskrivelse. Børn forstår et ord konkret, hvorimod den voksne bruger ordspil og symbolsprog i overført betydning.  

Krop, sanser og bevægelse

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 42-43

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. 
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse 
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag 
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Ved at bruge sin krop og være bekendt med dens muligheder og formåen får barnet lyst og mod til at udforske sig selv og verden. Tillige styrkes forudsætningen for barnets generelle udvikling, når motoriske og sensoriske færdigheder styrkes, da barnet er i verden gennem kroppen.

I dagligdagens rutiner, aktiviteter og lege, heri bl.a. fagtesange, tumlelege og klippeklistreaktiviteter støttes og opfordres barnet til at bruge, eksperimentere med, mærke og passe på kroppen. Vi motiverer barnet til at videreudvikle dets fysiske formåen på det udviklingstrin, barnet er nået til, når vi guider barnet til at kravle op og komme ned fra en skammel, eller når vi øver at tage tøj af og på.

Vi, som voksne, er bevidste om, at vi er rollemodeller for børnene. Derfor har vi fokus på at udvise bevægelsesglæde og aktivt deltage i deres lege- eller sanseoplevelser. For eksempel når de leger i sandkassen eller plukker og dufter til blomster. Børnene inspirerer også hinanden, fx kan store børn lege med puder, bygge tårne, kravle og hoppe. De mindre børn iagttager og spejler sig i de store, så de ud fra deres formåen lærer, hvad kroppen kan, og de får udvidet deres lege- og bevægelsesrepertoire. Derfor er vi er i høj grad opmærksomme på, hvilke betingelser vi skaber, så børnene ikke begrænses i deres bevægelses- og udforskningsmuligheder. Hvis barnet falder eller mangler handlemuligheder, guider vi barnet, så det trygt kan komme videre.

Natur, udeliv og science

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. 

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science 
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag 
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi er en ”Grønne Spirer”-institution med fokus på en sund og bæredygtig hverdagskultur, og legepladsen fungerer som en naturlig forlængelse af vores lærings- og legerum. Her er vi inspirerende voksne, der udviser glæde ved naturen og med udgangspunkt i børneperspektivet griber vi børnenes initiativer, nysgerrighed og lyst til at udforske. 

Legepladsen og nærmiljøet understøtter børnenes sanseoplevelser, dannelse og motoriske udfoldelse, hvilket har betydning for både den personlige, sociale, kropslige og kognitive udvikling.

Vores legeplads er indrettet, så der mulighed for fordybelse i mange små læringsmiljøer, og vi ligger tæt på skov og strand og bruger nærmiljøet til forskellige oplevelsesture.

 Det lille barns møde med legepladsen:

Et barn sidder trygt i sandkassen sammen med en voksen, der understøtter barnets leg med sandet. Barnet mærker på sandet – er det vådt eller tørt, koldt eller varmt? – og det ser sandet løbe mellem fingrene eller samles i en klump i hånden.

Barnet er optaget af at gentage legen i sandkassen i flere dage, men så får barnets nysgerrighed det til at søge ud af sandkassen og rundt på legepladsens flade areal med fliser og græs. Her bliver barnet optaget af forskellige ting, som det undersøger og afprøver igen og igen. Fx kan kvædetræets tætte grene bruges til at forsvinde bag og komme frem igen. En dag vandrer barnets blik opad, og det får øje på et nyt og endnu ukendt område på legepladsen, nemlig bakkerne. Barnet bruger mange dage på at forsøge at ”erobre” bakkerne. Igen og igen kravler det opad, og for hver gang kommer det højere og højere op, indtil det en dag sidder på toppen og kigger udover hele legepladsen.

Mad og middagslur under åben himmel:

Nogle dage spiser vi den varme middagsmad under åben himmel. Stuens børn sidder ved bordbænkesæt på legepladsen, og maden hentes ud på rullebordet og spises alt afhængig af årstiden enten i solskin med solhat eller i blæsevejr med flyverdragt og hue på.

Når det er tid til middagsluren, sover børnene i barnevogne eller krybber udenfor, men nogle gange går en mindre gruppe børn med en voksen op i bakkerne og læser en godnathistorie i legepladsens shelter, hvorefter børnene sover i soveposer her. 

Kultur, æstetik og fællesskab

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. 

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. 
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag 
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi har fokus på at skabe læringsmiljøer, der inspirerer til æstetisk og kulturel udfoldelse, og som stimulerer børnenes sanser og følelser. Læringsmiljøerne skal understøtte børnenes nysgerrighed, kreativitet, fantasi og fordybelse. Vi er inspirerende voksne, der udviser glæde ved kreativ udfoldelse med forskellige materialer og medier. 

Med udgangspunkt i børneperspektivet arbejder vi med børnenes medinddragelse og medbestemmelse i inkluderende fællesskaber, og vi har fokus på det enkelte barns initiativ, interesser og dannelse. I vuggestuen er børnene en del af flere fællesskaber, både store og små. Vi understøtter børnene i at handle på en hensyns- og respektfuld måde i fællesskaberne.

Vuggestuen har flere traditioner i årets løb, som understøtter oplevelsen af en fælles kultur, fx fastelavn, påske, bedsteforældredag og jul.

Samling på stuen:

Samlingen er tilrettelagt, så alle stuens børn kan deltage aktivt.

Det kan være ved brug af en sangkuffert, der indeholder figurer svarende til forskellige sange. Fx en edderkop for ”Lille Peter edderkop” eller en ko for ”Jens Petersens ko”. Barnet vælger en figur i kufferten, og vi synger den tilhørende sang med fagter. Så sender barnet kufferten videre, og det næste barn vælger. De voksne understøtter aktiviteten ved at sætte ord på undervejs, så alle børn inddrages og ved, hvilke sange der vælges, hvis tur det er osv.

Oplevelsestur i nærmiljøet:

Vi tager på tur til biblioteket med en mindre børnegruppe på tværs af stuerne. Børnene leger inde på biblioteket, læser bøger og spiser vuggestuens medbragte madpakker. Bagefter leger børnene udenfor ved springvandene. De eksperimenterer med, hvad der sker, når de træder på springvandene i jorden med deres gummistøvler. De løber igennem springvandene og oplever hinandens forskellige mod og grænser. De voksne løber skiftevis foran, sammen med eller bagved børnene, alt afhængig af hvad det enkelte barn har brug for.

Evalueringskultur 

Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan

”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. 

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51

Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø? 

Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

Vuggestuen Fjordløkkens evaluering af arbejdet med ”Den pædagogiske læreplan” kan hentes på vuggestuens hjemmeside: www.vuggestuenfjordloekken.dk

Herunder en kort redegørelse:

Evalueringen handler om at reflektere over sammenhæng mellem læringsmiljøet og børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse i vores forskellige dokumentationsmaterialer. Derfor er det vigtigt, at vi reflekterer i, under og over praksis, men også at vi som pædagogisk personale ikke blot er fokuseret på børnenes læring. Som pædagogisk personale skal vi også selv tilegne os en læring og udvikle vores faglighed, så vi derved skaber en udviklende pædagogisk praksis. 

Med udgangspunkt i læreplanens pædagogiske grundlag og de 6 temaer evaluerer, dokumenterer og reflekterer vi ud fra vores hverdagspædagogik. Vi tilrettelægger hverdagens situationer, rutiner og aktiviteter, så de bliver meningsfulde for børnene, og så der sker en kontinuerlig udvikling og læring hos dem. 

På tværs af vuggestuen arbejder vi fortløbende med aktionslæringsmodellen ud fra et fælles tema, hvor udgangspunktet kan være et element fra det pædagogiske grundlag. Her samler vi op på personalemøder, hvor der er fælles refleksion og sparring. Her skal vi finde ud af, hvilken ny praksis – prøvehandlinger – som vi vil prøve af, så vi bliver klogere på, hvordan vi kan udvikle læringsmiljøet. Vi undrer os og er nysgerrige, så vi gør os erfaringer, og vi udveksler disse. Ud fra fælles refleksion justerer vi praksis, og processen gentages. Virker dét, som vi har ændret gennem vores fælles refleksioner, bliver det en fast pædagogisk praksis og derved implementeret i vuggestuen.

På stuemøderne arbejdes der med trivselsskemaer for de enkelte børn og med de læreplanstemaer, som den enkelte stue finder det aktuelt at fordybe sig i.

Vuggestuen Fjordløkkens årshjul:

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

Institutionsbestyrelsen bliver orienteret om, hvilket fokusområde vi arbejder med i praksis og baggrunden herfor. Bestyrelsen inddrages i forskellige temaer, som tages op til drøftelse. Det kan være temaer og rutiner, vi allerede arbejder med i praksis, eller som vi ønsker at sætte fokus på med henblik på udvikling og evt. ændring af praksis.

Via opslag af fotos, praksisbeskrivelser og praksisfortællinger synliggør vi de temaer, som vi har fokus på. På den måde kan forældrene få indblik i, hvordan pædagogikken er i praksis, og hvordan vi arbejder med vores fokusområder.

På personalets og bestyrelsens årshjul systematiserer vi tidspunkter for evaluering af læreplanen.  

Information

Vuggestuen Fjordløkken
Fjordløkke 1
6200 Aabenraa
Tlf: 73 76 87 67

E-mail: mkni@aabenraa.dk

En del af:

Har du spørgsmål eller lignede?

12 + 9 =