Vuggestuen Fjordløkkens kostpolitik

Kontakt os

Vuggestuen Fjordløkken
Fjordløkke 1
6200 Aabenraa
Tlf: 73 76 87 67

E-mail: mkni@aabenraa.dk 

Åbningstider

Mandag kl. 06.45 – 16.45
Tirsdag   kl. 06.45 – 16.45
Onsdag  kl. 06.45 – 16.45
Torsdag  kl. 06.45 – 16.45
Fredag    kl. 06.45 – 15.45

Madplan

Vuggestuen Fjordløkkens kostpolitik

Vi sikrer, at måltiderne er sunde, varierede og lever op til såvel lovgivning som kommunens kostpolitik.

Se her Aabenraa kommunes kostpolitik.

Vi er registreret med økologisk spisemærke i sølv – se bare her

Ansvaret for børnenes kost og kostvaner er forældrenes.

Det er institutionens ansvar, at kosten i vuggestuen dækker børnenes ernæringsmæssige behov i det tidsrum, de er hos os. Alle kostplaner bliver udarbejdet med udgangspunkt i sundhedsstyrelsens anbefalinger for ernæring til spædbørn og børn mellem 1-3 år.  Kostplanerne er lavet, så de sikrer, at børnene får en varieret kost, og at de oplever genkendeligheden ved de forskellige retter som fx fisk, grød, suppe og vegetar.  Det sikrer også en vis genkendelighed. Der er f.eks. en ugentlig grød-, kød-, vegetar-, fiske- og suppedag.

Det er i samarbejde med forældrene institutionens opgave at bidrage til, at børnene udvikler gode kostvaner.

De 0-1-årige børn får overgangskost. Her tilrettelægges kosten af køkkenlederen i direkte samarbejde med forældrene. Børn under 1 år får ikke drikkemælk, men modermælkserstatning jf. anbefalingerne. Der benyttes også modermælkserstatning i tilberedningen af mad til børn under 1 år.   

Særlige behov:

Ved spørgsmål vedrørende allergener eller særlige behov bedes I henvende jer til vuggestuens køkkenleder Lotte.

I forhold til fødevareallergi skal der foreligge lægeerklæring, hvis det drejer sig om basisfødevarer (æg, mel, mælk osv.).

Fremmede kulturers kostvaner respekteres og aftales i samråd med køkkenlederen.

Vi forventer, at børnene har spist morgenmad, inden de kommer i vuggestuen om morgenen. De børn, der har spist meget tidligt eller kun ganske lidt, kan efter aftale blive tilbudt rugbrød og mælk frem til 7.15.

I vuggestuen får barnet 3 måltider – et hovedmåltid og to mellemmåltider. Tidspunkter for måltiderne tilpasses barnets søvnrytme, så længe det har behov for at sove flere gange.

Hovedmåltidet serveres kl. 10.30, og mellemmåltiderne, der består af varieret frugt, brød, pizza, yoghurt m.m., serveres kl.8.00 og kl.14.00 

Måltider i vuggestuen:

  • Kosten består af gode økologiske råvarer og laves fra bunden.

         Udgangspunktet er årstidens frugt og grønt. 

  • Der er opmærksomhed på, at sukkerindholdet i kosten begrænses.
  • Middagsmaden består hovedsagligt af en varm ret, men kan også være rugbrød og pålæg. Forår/sommer er madpakkernes tid, når der er ture til skov og strand.
  • Der laves nye kostplaner ca. hver 3. måned. Disse kan altid findes på Aula.

Gode kostvaner betyder for Vuggestuen Fjordløkken:

  • Hovedmåltidet skal give børnene valgmuligheder og derved mulighed for at udvikle deres “egen” smag.
  • Maden skal indbyde til lyst til at prøve noget nyt.
  • De voksne har ansvaret for, at måltidet indtages i en rolig og hyggelig atmosfære.
  • Ved traditionelle højtider laves ”traditionsmåltider”.

Festlige lejligheder:
Som hovedregel serverer institutionen ikke slik, kage og søde læskedrikke for børnene. Hvis forældre vil have lækkerier med i vuggestuen ved festlige lejligheder, aftales dette med stuen, som kan komme med forslag og gode ideer.

Information

Vuggestuen Fjordløkken
Fjordløkke 1
6200 Aabenraa
Tlf: 73 76 87 67

E-mail: mkni@aabenraa.dk

En del af:

Har du spørgsmål eller lignede?

4 + 8 =